 Frame fra 3D-animation af Storebæltsbroen produceret først i 90'erne. |
|
| 3D-animation kom til Danmark for over 20 år siden. I dag strømmer folk i biograferne for at se computeranimerede film. De superhurtige computere, vi har i dag, gør det muligt, at lave helt utrolige ting i 3D-animation. Men for 20 år siden kunne man skam også. De første 3D-computere kom til Danmark i 1986-87, men man skulle væbne sig med tålmodighed, for computerne var uendeligt langsomme. Allerede i 1987 kunne man få produceret 3D animationer i Danmark. På det tidspunkt var der to 3D-computere i landet. Den ene var et Bosh anlæg til flere millioner, som stod hos Nordisk Film. Det andet var Pc-baseret system til nogle hundrede tusinde kroner hos firmaet Danimation, som en iværksætter havde startet. Danimation var pioner i den danske 3D-historie, i en tid hvor der ikke fandtes kurser eller uddannelser. Og værre endnu, ingen vidste hvad det var for noget, hvilket gjorde det næsten umuligt at skaffe kunder. Når man nævnte 3D-Animation for en direktør i et videoproduktionsselskab, flakkede øjnene - det var han ikke meget for at snakke om, af frygt for at tabe ansigt. |
|
| 3D-systemet hed Cubicomp Picturemaker 16 bit, og det kørte på en IBM AT Pc med DOS som styresystem. AT'en havde en processor på ca. 8 MHz og 640 KB RAM. Der var dog anskaffet et kostbart Intel board, som betød en forøgelse af RAM'en til 4 MB. De to Harddiske var på henholdsvis 20 og 30 MB. |  |
| Det var efter den tids normer en "superpc". Udover selve computeren, og som en del af Cubicomp Picturemaker, var der en 16 bit framebuffer og et interface indstikkort til styring af videorecorderen - som skulle være en redigeringsmaskine for at kunne optage enkeltbilleder. | |
 Iværksætteren brugte måneder på at lære sig selv at lave 3D-Animation, og ikke mindst på at lære det komplicerede amerikanske system at kende. Det måtte selvfølgelig ende galt. Med et renteniveau på over 16 %, lukkede han efter nogle måneder med en kæmpe gæld til banken. Udstyret blev købt af Starling TV-Videoproduktion, som var nabo til Danimation, og stort set eneste kunde. Videofirmaet ansatte animator Maria Thastum, hentet fra Nordisk Film. |
|
| Senere fik Danmarks Radio og en grafiker leveret Cubicomp Picturemaker 24 bit-systemer, men ingen af disse kostbare investeringer kom rigtig til at køre. Grafikerens system blev købt af det samme videofirma, som havde købt Danimation's, da de skulle opgradere fra 16 bit til 24 bit. Framebuffer, interface og raytracing mm., var indbygget i Pc'en som nu havde en processor på hele 33 MHz/8 MB RAM. |
 |
| Det kunne tage flere timer at rendere et enkelt billede. Og når man ved, at der er 25 billeder pr. sekund i færdig film, forstår man, at 3D-Animation var en kostbar affære. Man fik ikke det store for 50.000 kr. på den tid. Men videofirmaet havde store virksomheder som kunder, og producerede især animationer af nye produkter til udviklingsafdelinger. Men efterhånden leverede firmaet stor set ikke en eneste videoproduktion, uden der også var en 3D-animation i videofilmen. |
 |
| Trafikmagasinets virtuelle studie i 3D Starling TV-Videoproduktion producerede også et månedligt Tv-program, Trafikmagasinet, til Kanal 2 i København. Med en 3D-computer i huset, opstod idéen i november 1990, at lave et studie i computeren, og så sætte studieværten ind ved hjælp af cromakey teknikken. Det er den metode, man stadig kan se brugt til vejrmeldingen i Tv. Dette var muligvis verdens første virtuelle Tv-studie. Tv-seerne kunne se det på skærmen første gang i januar 1991. |
|
| Men den slags "snyderi" var ikke velset den gang. En dag kom en taxachauffør for at aflevere et videobånd, og bad om at måtte se Trafikmagasin-studiet. Det han så, var et studie med blå vægge, og han blev rigtig vred, da studiet - han kendte fra Tv - blev kaldt frem på computerskærmen. Sådan kunne man ikke snyde seerne, mente han. I dag ved alle, at Tv ofte er ren illusion. |
 |
| Storebæltsbroen i 3D. Men de største enkeltopgaver blev leveret til Storebæltsforbindelsen i begyndelsen af 90'erne, så danskerne kunne se hvordan den nye Storebæltstunnel og bro ville komme til at se ud. De to opgaver blev til sammenlagt næsten 2 minutters færdig 3D-animation - og produktionen tog fire måneder. |
|
| Storebæltsanimationerne blev produceret af den unge talentfulde Thomas von der Maase, der først var i praktik i videofirmaet, men snart blev fastansat. Al uddannelse i 3D-animation var den gang "learning by doing", og "selvstudium", men efter 2 måneder var Thomas klar til at producere smukke ting på 3D-computeren. Og hans animation af storebæltsbroen blev vist i Tv over det meste af verden. |
 |
Se animationerne på You Tube.3D-animation Storebæltsbroen 1992 |
|
 |
|
