Er Linux noget for mig?

Det afhænger af hvad du skal bruge det til. Og om du kan finde ud af at sætte det op. Du kan bruge den samme Linux distribution til det meste, som f.eks.:

  1. Almindelig "stand alone Pc" på samme måde du bruger din Windows Pc i dag.
  2. Som server, f.eks. i et netværk eller som webserver, hvis du har ADSL.
  3. I stedet for en router, som firewall og deling af Internet på dit hjemme-netværk til din ISDN-, modem- eller ADSL Internetforbindelse.
Den største umiddelbare fordel ved Linux er, at det er gratis www.sslug.dk. Til gengæld skal du bruge en masse tid på at lære det at kende, for det er meget anderledes end Windows eller Mac.

Man kan også have Linux på Pc'en samtidig med Windows, og så vælge hvilket system der skal startes under boot.

Linux er et styresystem udviklet under ledelse af finnen Linus Torvalds. Idéen var at lave et billigt UNIX, som er et system til professionel brug. I dag er Linux på mange måder, fuldt på højde med Microsoft's Windows.

Men - der er et alvorligt men - f.eks. vil vore børn og børnebørn nok blive lidt sure over, at de ikke kan spille deres spil på vores Linux-maskine.
Eller du vil sikkert savne en masse software, som du anvender under Windows eller Mac. For der laves ikke Linux versioner af ret meget Pc-software. Der er dog moduler til Linux som skulle gøre det muligt at køre MS-Windows programmer, men som alt andet med Linux, er det ikke noget man sådan "bare lige" får til at fungere.

Til gengæld er der en masse spil, kontorprogrammer og andet med på Linux CD'en, ganske gratis. Også hvis du vælger at installere Linux som server.

I det år jeg har arbejdet med Linux, har jeg oplevet det som utroligt besværligt at finde ud af selv helt almindelige ting. Det er f.eks. endnu ikke lykkedes for mig, at finde ud af hvordan man ændrer skærmopløsning. Noget som i Windows klares med få klik med musen.
Linux brugerne på Sjælland og i Skåne har en forening, uden kontingent, hvor man kan få hjælp www.sslug.dk.
Men man kan lede i dage og uger i deres nyhedsgrupper, for kun at finde halve løsninger. Der mangler altid noget for at få det hele til at virke. Det er som om de tænker: "Jeg har selv måttet finde ud af det hele på den hårde måde, så skal andre ikke have det hele forærende". Det er en holdning der i høj grad skader udbredelsen af Linux.
Man kunne ønske - når de nu er så hjælpsomme - at de kom lidt mere ned på jorden, for de kan godt regne med, at vi er mange Linux-begyndere. Selvom de fleste nok hurtigt opgiver.

De Linux-folk jeg kender, siger: "Ja men det er jo fritids-arbejde de folk laver". Det er rigtigt, og meget prisværdigt, men det er også Linux systemets svaghed.

De systemer der koster penge, er udviklet og markedsført af professionelle marketing orienterede folk, til bl.a. almindelige private brugere.
Linux folket er ofte professionelle systemfolk i virksomheder, der er "Linux-nørder" i fritiden, og det bærer det hele præg af.
De bruger for det meste kommandoer, eller skriver opsætningen ind i systemfiler o.s.v., ligesom man gjorde i de gamle MS DOS-dage.

Og hjælpefunktionerne i Linux, passer ofte ikke til lige til netop dine helt almindelige forhold, selvom Linux også har windows brugerinterface.
Det er i hvert fald hvad jeg har oplevet med Red Hat 7.3, som er en af de mest populære Linux-distributioner.

Jeg vil også anbefale dig at være rigtig god til engelsk, hvis du giver sig i kast med Linux. Meget skal hentes på Internettet - på engelsk. Også selvom du vælger at installere Dansk Linux.

Skolefolket har også et websted www.gnuskole.dk, hvor man kan finde meget. Men de har ofte valgt andre løsninger, end dem der er med på Linux CD'erne, så der kører man desværre også tit fast.

Når det gælder hardware som f.eks. printer, eller ældre udvidelseskort til netværk, lyd og skærm, der ikke er plug and play, ja så kommer Linux-begynderen ofte til kort. Det er ikke sikkert at din hardware umiddelbart kan bruges under Linux, før du engang bliver super bruger - og så er det endda ofte tvivlsomt.
Dette gælder også for det nyeste hardware du kan opdrive. Skulle der medfølge Linux-drivere, så er det ofte i form af moduler, som man ikke "bare lige" installerer.

Så hvis du ikke selv er lidt af en nørd med systemerfaring, så start med at prøve Linux af på din gamle computer, inden du skrotter Windows XP på din multi Ghz Monster Pc.

Red Hat
Red Hat
Pingvin




Se også
på Niveaa.dk:


Nyt website med nyheder fra Nivå - Fredensborg

Touch skærm på
museum - howto


Økonomikørsel
Kør Grønt


Linux som webserver

Langstrupstien

Nivå slide show

Historisk racerløb

Oltidsvej ved Nivå ?

Linux siderne

Links

Til forsiden

3D-computeranimation

Mogens Glistrup i gyngen
- historien bag pressefoto


Linux: Sol ned over Nive aaen
Linux: Niveaa.dk
Til Linux siden
  Linux Linux